onsdag den 8. august 2018

Som en fisk i vandet

Ny svømmekampagne til skoler og svømmeklubber
Både landkrabber, strandløver og vandhunde inviteres til at være med i den nye svømmekampagne ’Som en fisk i vandet’ til skoler og svømmeklubber. Kampagnen giver børn en naturlig forståelse for vandets mange spændende egenskaber – for det giver gode og sikre svømmere på lang sigt.

Kampagnen er søsat af Børneulykkesfonden i samarbejde med DGI Svømning, Speedo og med professionel svømmer, Pernille Blume, som ambassadør.

Med kampagnen bliver børnene tryggere i det våde element via kreative, sjove og udfordrende aktiviteter i vand. Via en ’svømmepakke’ med bl.a. legehæfte, fiskemærke-hæfte og fiskemærker til børnene skabes rammerne for masser af vandleg i bassinet. Kampagnen henvender sig til svømmehold med børn i alderen 5-10 år, som er i gang med at lære at svømme. Vandlegene kan tilpasses i niveau, og de kan derfor anvendes til børn, der både er mere eller mindre trygge i vandet.

Svømmepakken består af:
2 x kampagneplakat
25 x diplomer
25 x forældrefoldere
25 x fiskemærke-hæfter til børnene
25 x ark med fiskemærker
Mulighed for tilkøb af en særlig svømmepose med produkter fra Speedo
Legehæfte til instruktører
Informationsfolder til instruktører

For at deltage i ’Som en fisk i vandet’, skal I tilmelde jer på www.fiskivandet.dk.  En svømmepakke koster 170 kr. inkl. fragt. Pakken sendes fra uge 39. Svømmeklubber og skoler, som deltager i kampagnen, er med i konkurrencen om en sjov og lærerig dag sammen med professionel svømmer Pernille Blume.

Kontakt: Børneulykkesfonden på tlf. 30 37 77 22 eller mail: buf@borneulykkesfonden.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar