onsdag den 20. juni 2018

Orla Prisen 2018 - Nu er det nu

Vi har åbnet op for nomineringer til årets Orlapris, og vi glæder os til at modtage en hel masse bud på gode børne- og ungdomsbøger, der har fortjent at vinde en Orlapris.


På Biblo.dk: Her kan børnene selv nominerer deres yndlingsbøger. Du finder Orlas Biblogruppe HER.

onsdag den 13. juni 2018

Husk Verdenstimen i uge 36


25 procent af verdens befolkning er under 14 år, og det er især deres fremtid, Verdensmålene handler om. Derfor skal børn og unge på alle breddegrader lære om de 17 Verdensmål. I Danmark går det løs i uge 36, hvor elever på folkeskoler og i ungdomsuddannelser over hele landet skal arbejde med de mange løsninger på klodens udfordringer, som Verdensmålene rummer.

Gratis materialer på verdenstimen.dk 

Invitation - Videnskab i virkeligheden på Vestforbrænding

Klik her for at se undervisningstilbud

Tilmelding til Hele Verden i Skole 2019

LæseRaketten 2019 sætter kursen mod Colombia - et land med oprindelige folk, store forskelle og en aktuel fredsproces. Vi kommer vidt omkring i landet. I LæseRaketten møder vi børn, der lever ved floden i Amazonas, nogle som bor i hovedstaden, Bogota, hvor vold og kriminalitet præger hverdagen, og andre der bor tæt ved en af verdens største kulminer. Børnene fortæller om deres liv, håb og drømme for fremtiden.
LæseRaketten indeholder også fantastiske fortællinger og flotte tegninger, som danske forfattere og tegnere har lavet. Igen i 2019 vil der være supplerende materiale med artikler, opgaver, film og billeder på hjemmesiden, der også vil indeholde opgaver til LæseRakettens børn og forslag til temauger.

Bestil næste års Læseraket her

Ny sæson af Med Skolen i Biografen - se programmer og book billetter

Nu kan vi se frem til den kommende sæson af ”Med Skolen i Biografen”, som vises i Bibliografen.

Vi har været med til at udvælge filmene og glæder os til at se en masse elever og lærere her i biografen. På gensyn i mørket.

onsdag den 6. juni 2018

6.-10. kl. Kreativt skoleprojekt med socialt iværksætteri

Børnehjælpsdagen inviterer 6.-10. klasser i hele landet til at deltage i skoleprojektet Ungdomsværn.

Hver klasse bliver omdannet til en social mikrovirksomhed. I løbet af cirka 2 uger skal klassens elever udvikle deres helt egen PR- og indsamlingskampagne til fordel for anbragte børn og unge i Danmark.
 Elementerne i kampagnen kan f.eks. være videofilm, events, sponsorløb, auktion mv. Desuden kan eleverne sælge velgørende muleposer, hvoraf 10 kroner pr. solgt pose går til klassen selv.

2-ugers forløbet kan frit placeres i perioden 17. september – 18. november 2018. 
I bestemmer selv, hvor mange timer, I vil afsætte til forløbet.

Alle klasser, der deltager i Ungdomsværn, dyster mod hinanden om at skabe den bedste PR- og indsamlingskampagne. Vinderen modtager 10.000 kroner til klassekassen.

 
LÆRINGSELEMENTER

Gennem Ungdomsværn får eleverne styrket deres uddannelsesparathed ud fra tre vinkler:
-          Faglige kompetencer: projektledelse, økonomistyring, 
            kommunikation, samfundsforhold m.m.
-          Sociale kompetencer: samarbejde, fællesskab, respekt m.m.
-          Personlige kompetencer: selvstændighed, motivation, 
            ansvarlighed m.m.