onsdag den 14. december 2016

Lyset og lykkens Edderkop - Anemone teatret

En musikalsk odyssé om at stå fast uden at stå stille
Fra 5 til 12 år,  Varighed 50 min
Farmors hus skal sælges. Ida er rasende og gemmer sig i kælderen, hvor hun møder edderkoppen Alfred, der lover at hjælpe hende. Sammen tager de på en farefuld rejse i farmors badekar – kun bevæbnet med det lys, Ida har tændt for sin farmor, deres sang og musik. På rejsen gennem den tætte tåge skal de forbi Den store Rovfisk, overvinde Krigeren på Ensomhedens ø og til sidst slå det afgørende slag mod Det onde i heksens hule.
Et moderne eventyr iscenesat med masser af magi og livemusik.
Se mere og bestil biletter her!

Gratis undervisningsmaterialer med fokus på køn, krop og seksualitet

UGE SEX ­– GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALER HELE ÅRET
Uge Sex er Sex & Samfunds årlige undervisningskampagne rettet mod alle trin. Når du tilmelder dig Uge Sex på Underviserportal.dk, får du adgang til alderssvarende undervisningsforløb baseret på film, dialog og involverende læringsaktiviteter. Portalen rummer mere end 50 læringsforløb og over 300 forskellige øvelser.
ÅRETS TEMA: RETTIGHEDER ON/OFFLINE
Uge Sex 2017 stiller skarpt på at øge elevernes viden om rettigheder i forhold til køn, krop og seksualitet – online såvel som offline.  Målet er at skabe stærke fællesskaber og forebygge mobning, grænseoverskridelser og diskrimination.

Tre helt nye alderssvarende læringsforløb med årets tema er klar til dig i december 2016.