onsdag den 14. december 2016

Lyset og lykkens Edderkop - Anemone teatret

En musikalsk odyssé om at stå fast uden at stå stille
Fra 5 til 12 år,  Varighed 50 min
Farmors hus skal sælges. Ida er rasende og gemmer sig i kælderen, hvor hun møder edderkoppen Alfred, der lover at hjælpe hende. Sammen tager de på en farefuld rejse i farmors badekar – kun bevæbnet med det lys, Ida har tændt for sin farmor, deres sang og musik. På rejsen gennem den tætte tåge skal de forbi Den store Rovfisk, overvinde Krigeren på Ensomhedens ø og til sidst slå det afgørende slag mod Det onde i heksens hule.
Et moderne eventyr iscenesat med masser af magi og livemusik.
Se mere og bestil biletter her!

Gratis undervisningsmaterialer med fokus på køn, krop og seksualitet

UGE SEX ­– GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALER HELE ÅRET
Uge Sex er Sex & Samfunds årlige undervisningskampagne rettet mod alle trin. Når du tilmelder dig Uge Sex på Underviserportal.dk, får du adgang til alderssvarende undervisningsforløb baseret på film, dialog og involverende læringsaktiviteter. Portalen rummer mere end 50 læringsforløb og over 300 forskellige øvelser.
ÅRETS TEMA: RETTIGHEDER ON/OFFLINE
Uge Sex 2017 stiller skarpt på at øge elevernes viden om rettigheder i forhold til køn, krop og seksualitet – online såvel som offline.  Målet er at skabe stærke fællesskaber og forebygge mobning, grænseoverskridelser og diskrimination.

Tre helt nye alderssvarende læringsforløb med årets tema er klar til dig i december 2016.

onsdag den 23. november 2016

Genbrug og støt vores arbejde med den nye DoGood-app

Vil du rydde ud i gemmerne derhjemme? Orker du ikke at slæbe din gamle kommode hen på et loppemarked? Vil du gøre en forskel for danske børn og unge, for teenagepiger i Uganda, for LGBT-personer i Kenya og for fattige kvinder og deres børn i Nepal?
Sådan gør du:
Hent DoGood-appen til din iPhone i AppStore*)
Sæt dine ting til salg i DoGood-appen
Sæt hak ved, at salgssummen skal gå til Sex & Samfunds arbejde
Betaling sker direkte i appen via MobilePay eller betalingskort.
Donation = skattefradrag
Med DoGood kan du donere penge til 17 forskellige velgørende organisationer. Beløbet går 100 % ubeskåret til den organisation, som du vælger. Som sælger får du automatisk skattefradrag for det donerede beløb, hvis du indtaster dit CPR-nummer.

onsdag den 16. november 2016

Uge Sex

Alle klasser fra grundskolen er nu tilmeldt uge sex.
Klasserne fra Kaninbjerget kunne jeg ikke tilvælge. 
Hvis der bedes om en adgangskode er det: ugesex

Roskilde dyrskue Fredag d. 9. Juni 2017

Roskilde dyrskue har stor erfaring med at skabe en anderledes skoledag for mange tusind skolebørn. Der samarbejdes blandt andet med ZOOs skoletjeneste om en Vidensfestival og har på dagen mange forløb der passer til forskellige klassetrin. En tur på Roskilde Dyrskue kan indgå som en del af undervisningen i eksempelvis Natur/Teknik eller madkundskab.
Lad jer inspirere her til hvordan et forløb kan være
 
Klassebillet kan købes fra d. 1. December 2016 HER 
PRIS: 350,- for EN klasse plus 2 lærere
En rundvisning kan tilkøbes for 300,-

onsdag den 9. november 2016

NISSELIST OG TROLDEFIS

For 4- 10 årige. 22. nov til 21 dec.
En skrupskør julekomedie af Flemming Quist Møller og Elith Nulle Nykjær.
Zangenberg Teater, Pilestræde 55 A
Billetpris ca 40 kr.
Se mere her

onsdag den 2. november 2016

Meld din skoleklasse til årets Fyrværkerikampagne

– I KAN STADIG NÅ AT VÆRE MED

I kan tilmelde jer årets Fyrværkerikampagne på fyrvaerkeri.dk. For første gang kan alle årgange – fra 0. til 10. klasse deltage i konkurrencen!
 
I Fyrværkerikampagnen producerer børn og unge kampagnefilm og formidler selv budskabet til hinanden, forældre eller større søskende.
Skyd en film om at skyde nytåret sikkert ind – så budskabet rammer præcist.
Titlen er "Raketvidenskab", fordi kampagnen kombinerer nytårsløjer med ny viden og det at skabe en film.
Det er netop ikke raketvidenskab at fyre den sikkert af!

onsdag den 19. oktober 2016

Gå ikke glip af LæseRaketten 2017!!

Du kan stadig nå det! Bestil inden efterårsferien. Vi lukker tilmeldingen allerede 1. november i år.
I kan bestille LæseRaketten på hjemmesiden.

LæseRaketten 2017 handler om Sydsudan – et land, hvor mange børn er på flugt. Sammen med hjemmesidens film, billeder og baggrundsmateriale præsenterer vi et spændende og aktuelt materiale. Bøgerne ankommer til skolerne i uge 2-5 i 2017 via det lokale CFU.

onsdag den 5. oktober 2016

Danmarks læringsfestival 1 og 2 marts

Danmarks læringsfestival løber af stablen den 1 og 2 marts 2017 i Bella Centret, og indgangen er gratis. Læs mere på Laeringsfestival.dk
Del jeres spændende pædagogiske projekter med festivalens besøgende under overskriften "På sporet af den gode udvikling".
Udstillingsområdet "På sporet af den gode udvikling" stiller skarpt på den nyeste praksis på undervisningsområdet. Målgruppen for udstillingen er undervisere, læringsvejledere, skolepædagoger, ledere og alle andre med interesse i uddannelsesverdenen. 

Som skole og kommune får I gratis tildelt et gulvområde på ca. 4 m2, hvor I arrangerer jer. Der vil være et bord og stole på området. Har I brug for mere plads, er der mulighed for at købe dette. Fra Scenen i området vil I kunne præsentere jeres projekt.  

Kontakt os for yderligere oplysninger: Ingrid Skovgaard Andersen, CFU UCC: isa@ucc.dk // 4189 7373 
Danmarks Læringsfestival sætter fokus på læring i den gratis udstilling med mere end 200 udstillere og 70 gratis oplæg. Køb billet til konferencen og få adgang til 45 foredrag, best practice og workshops - med den digitale dagsorden som naturligt udgangspunkt. 
danmarkslæringsfestival.dk // facebook.com/danmarkslaeringsfestival // twitter.com/laerfestdk

Hjælp Danske Hospitalsklovne OG tjen penge til klasse kassen

Juletiden er med sine alle hyggelige arrangementer 1 god anledning til at indsamle penge til gode formål.

Din skoleklasse kan gøre en stor forskel for indlagte børn, samtidig med at I kan tjene penge til klassekassen ved at sælge til og fra kort, for Danske Hospitalsklovne.

I kan få 20 kr. pr. solgt pakke, som bestilles uden returret. ELLER 15 kr. pr. solgt pakke, som bestilles med returret. Bestiller I fx, 200 pakker, kan I tjene op til 4.000 kr. til klassekassen.

”Til og Fra” julekortene udsendes fra den 20. oktober, men kan allerede bestilles nu. Salgsperioden strækker sig fra d. 1/11- 31/12 2016.

Med i bestillingen får I også en praktisk vejledning, salgsguide, plakater, 5 stk. røde klovnenæser samt kort I kan benytte, hvis nogen ønsker at betale med Mobile Pay og Swipp.

onsdag den 28. september 2016

SkoleHelte - Clio

Clio Online er vilde med lærere, og det viser de i anledning af Lærerens Dag den 5. oktober 2016 – og du kan være med!

Clio synes, at I lærere gør et flot og stort stykke arbejde ude på landets skoler – og I alle Danmarks #skolehelte. Det sætter vi fokus på i anledning af Lærerens Dag. Derfor vil vi gerne forkæle jer med en quiz, hvor I kan vinde lækker kage og en rullende barista i skolegården til alle skolens lærere.

Alt, du skal gøre for at være med, er at svare på tre spørgsmål lige her inden den 9. oktober 2016.

Gladsaxe Oktoberfest

Gladsaxe Byråd inviterer alle, som er beskæftiget i kommunen, til stor fest fredag 28. oktober 2016 kl. 17-02Grønnemose Skoles festsal, Høje Gladsaxe Torv 4.

Festen starter med en middag kl. 17.45, hvor der serveres en buffet – placeret på de enkelte borde. I forbindelse med middagen vil der være underholdning og derefter musik til dans.

Find mange flere spændende informationer og tilmeldings kupon i BROEN September 2016. Udfyld kuponen og køb din billet 6. oktober 2016 kl. 8-9 i festudvalgets bod i Borgerservice.
Billetpris: 210 kr.

Hvordan er trivslen på skolen...?

Få indspark til at arbejde med mobning, fællesskaber, digital dannelse og trivselsforløb.
Børnsvilkår tilbyder undervisning og rådgivning for elever, forældre og lærere.

Læs meget mere HER

Børnerettighedsdagen 18. november

Fejr børnerettighedsdagen sammen med Red Barnet fredag d. 18. november 2016, og giv eleverne mulighed for at lære deres rettigheder at kende, ved at holde en festlig og lærerig dag. Når børn og unge kender deres rettigheder, bliver de bedre til at sige fra over for mobning og overgreb.

Red Barnet laver et idékatalog med masser af aktiviteter, så det er let at arrangere dagen. De sender også udkast til en presse-meddelelse samt balloner og et banner.
Det er gratis. Tilmeld jer senest den 14. oktotober.

LÆS MERE HER

ROBOTTER KAN NU LÅNES I BIBLIOGRAFEN

Fremtidens små ingeniører kan nu se frem til at kunne låne robotpakker med hjem fra Gladsaxe Bibliotekerne. Robotterne kombinerer læring med børnenes evne til at udfoldelse sig kreativt og selvstændigt. Gladsaxe Bibliotekerne udlåner robotterne i samarbejde med det danske firma HippoMini.
De to venner Dash og Dot kan programmeres til alt fra at spille på xylofon og til at give besked, når nogen nærmer sig. De styres ved hjælp af en app fra en tablet og henvender sig til både piger og drenge fra 5 års alderen. Børnenes kreativitet og intuition bringes i spil i en slags ”digital dannelse”. Den næste generation skal ikke kun være IT-brugere, men også have værktøjerne til at blive fremtidens digitale ingeniører og programmører.

Robotterne lånes VIA DETTE LINK

Krig — i børnehøjde

Nogle børn har krig tæt inde på livet, mens krig for andre er lig med computerspil og nytårets knaldperler. Alligevel har krig og terror en plads i de fleste børns bevidsthed. Hensynsløse videoer og voldsomme ord og billeder slynges ud i medierne – ofte lige i børnehøjde. Hvordan påvirker de brutale, rå handlinger og billeder børnene? Skal man tale om det og hvordan?
To skuespillere tager børnene i hånden, og med en fortælling om krig i et fjernt land bag høje bjerge åbner de ind til børnenes følelser, viden og tanker om krig – og fred.
»Krig — i børnehøjde« præsenteres i samarbejde med Røde Kors.
For  4.-6. klasse. Spilles i klasseværelset på jeres skole fra nu til 17/6-2017, mandag – lørdag kl. 10 & 12. Varer 60 minutter
Biletter er gratis med støtte fra Danida ellers 40 kr. + gebyr (skoleklasser), øvrige priser 105-175 kr.
Billetkøb: Teatergrad, tlf. 51 95 30 29, billet@teatergrad.dk

LÆS MERE HER

onsdag den 21. september 2016

Søg om Skolemælkslegat til din klasse nu

Mangler din klasse midler til et bondegårdsbesøg, et heltekursus, yogamåtter, besøg af kok eller noget helt andet?
Så er det nu, du kan indsende ansøgning til Skolemælkslegatet.
To gange årligt uddeler Mejeriernes Skolemælksordning mikromidler til forskellige sundheds- og fællesskabsfremmende formål i de skoler, der er med i ordningen.

Ansøgningsfristen for efterårets Skolemælkslegat: 7. oktober.

Læs mere og ansøg her: http://www.edutainmenthuset.dk/skolemaelkslegat

DANMARK UNDER ANGREB

”Danmark under angreb” er et kontrafaktisk rollespil, om Danmarks rolle under den kolde krig. Forløbet stiller skarpt på det Frederiksbergske civilforsvars virke under et militært angreb på Danmark.
Et jerntæppe har delt verden i to, og konstant lurer faren for et nyt angreb. Hvem er ven og hvem er fjende? Og hvilke oplysninger kan man stole på?
Eleverne skal i forløbet diskutere, tage ansvar og tage stilling til etiske dilemmaer. Som en del af civilforsvaret mærker eleverne presset og magtstrukturer på egen krop.
”Danmark under angreb” foregår i det originale koldkrigsunivers – kommandocentralen fra 1950’erne, under Frederiksberg Rådhus

Book forløb, læs mere og se før- og efteropgaver.

For 7. - 10. klasse, Dansk, Historie, Kristendomskundskab
Varighed: 1½ time      Maks. deltagere: 28 elever    Pris:  600 kr.
Yderligere information: Malene Skov Norup - skoletjenesten@befaestningen.dk
Sted: Kommandocentralen under Frederiksberg Rådhus

JAGTEN PÅ CHRISTIAN 4.

Jagten på Christian 4. tager udgangspunkt i den danske konge og grundlægger af Rosenborg Slot, Christian 4. Gennem oplevelse af historiefortælling og indsamling af spor efter kongen gruppevis i en slags skattejagt på Rosenborg sammenstykker eleverne oplysninger om kongen. Eleverne laver i fællesskab en karakteristik af Christian 4. ud fra det indsamlede materiale.
Forløbet indeholder emnerne: Kongen og kronen – om kongens rolle i samfundet, kongen og kristendommen, kongen og kunsten, kongen i krig samt kongen og kærligheden.

Målgruppe: 4. - 6. klasse , Dansk, Historie
Varighed90 min. Max deltagere: 28 elever. Pris:  475 kr.

Læs meget mere HER

Thorvaldsens pædagogiske tegnelaboratorium

På Thorvaldsens Museum har de et nyetableret pædagogisk tegnelaboratorium, hvor de udfordrer og undersøger, hvordan tegning kan bruges i skolen. Klassiske teknikker, vilde eksperimenter, undersøgende studier og matematiske principper - alt det og meget mere kan være tegnende tilgange til at lære og forstå på nye måder.
I bliver undervist af tegnende billedkunstnere, der er optaget af, hvorfor og hvordan tegning kan få betydning for børn og unges uddannelse. Forløbet tilpasses aldersgruppe og fag. Vi har de materialer, der skal bruges, så I skal blot møde op glade, mætte og nysgerrige!

Læs meget mere HER

Varer 2 timer, og er gratis om torsdagen - hvis I sender os et par linjer med respons. Øvrige dage 500,-

Skolekonkurrencen 2016

Støt udsatte grønlandske børn og tjen samtidigt penge til klassekassen.

Tjen op til 4500 kr. til klassekassen
Julekortene ligger i poser, som indeholder 3 dobbelte julekort med kuverter. 1 pose sælges for 25 kr. Poserne er pakket i æsker med 240 i hver æske. Ved salg af 1 hel æske bliver der 2000 kr. til klassekassen. Resten 4000 kr. indbetales via netbank.

“Til-fra” gavemærker er i poser med 2 ark med 24 mærker. 1 pose sælges for 25 kr. Poserne er pakket i æsker med 240. Ved salg af 1 hel æske bliver der 2000 kr. til klassekassen. Resten 4000 kr. indbetales via netbank.

De 10 første klasser, der afregner for 1 hel solgt æske julekort samt 1 hel solgt æske “til-fra” gavemærker, modtager oveni klasseprovisionen, 1 spurtpræmie. D.v.s. hvis I er hurtige og sælger både 1 æske julekort og 1 æske “til-fra” gavemærker kan I tjene 4500 kr.
Du kan læse meget mere her, samt tilmelde din klasse

onsdag den 14. september 2016

Gadedansk - Værebro bibliotek 29. september


Kom til Søens Dag Søndag d. 18. september ved Bagsværd Sø

Tag en tur op i trætoppene, disseker en fisk eller en fasan og smag på et insekt – eller nøjes med en kanotur på søens stille vand. Det er Søens dag, fyldt med spændende naturoplevelser for hele familien og med underholdning af Anders og Katrine kendt fra Lille Nørd. Det foregår traditionen tro ved Natur- og Sejlklubben på næste søndag kl. 13-17.

Prøv noget vildt
Er du over seks år, kan du få hjælp af en klatreinstruktør til at klatre op i træets top med sele og rappelle ned igen. Til gengæld kan alle, også de små, få lov at smage en stegt græshoppe og høre lidt om, hvorfor vi bør begynde at spise insekter. Der bliver også dissekeret en fasan og nogle fisk, så man kan se, hvordan dyrene ser ud inden i.

Lån en kano og mærk på fiskene
Natur- og Sejlklubben låner kanoer ud, så du kan tage ud og nyde naturen fra vandsiden. Der vil være redningsveste i alle størrelser. Tilbage på landjorden kan du høre Gladsaxes Grønne Guide Jesper Larsen og Marcus Anders Krag fra Zoologisk Museum fortælle om plante- og dyrelivet i og omkring søen. De har trukket våd i søen, og du kan derfor få lov både at se og røre ved nogle af søens forskellige fisk.

onsdag den 7. september 2016

Big Bang - Årets konference for undervisere i naturfag

Big Bang er Danmarks største konference og messe for alle der underviser, formidler eller forsker inden for det naturfaglige og naturvidenskabelige felt i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Konferencen afholdes i 2017 den 23.-24. marts i Odense Congress Center.

Du kan læse meget mere lige her

onsdag den 31. august 2016

Bag for en sag

Igen i år samarbejder Bag for en Sag med Børns Vilkår om at samle penge ind til Børns Vilkårs arbejde. Bag for en Sag går ud på, at børn bager, sælger bagværket og på den måde hjælper børn,
der har brug for at tale med en voksen om det, der betyder noget i deres liv, da pengene bl.a. går til BørneTelefonen.

Bag for en Sag handler også om hygge og samvær mellem børn og voksne, og alle skoler, institutioner, og familier er derfor velkomne til at deltage.

I kan allerede nu tilmelde jer et bagekit gratis, når I tilmelder jer Bag for en Sag. Deadline for tilmelding til bagekit er d. 4. september.
OBS kun 1 stk. bagekit pr. skole

Hvis du vil vide mere så klik her

Kødædende ananas

Lær om enzymers nedbrydning af protein, og undersøg,
hvordan ananas forsvarer sig mod at blive spist af dyr.

Når du spiser ananas,
          - Spiser ananassen også dig!


I denne sjove aktivitet skal eleverne lave forsøg og lære om enzymers nedbrydning af protein, når de skal finde ud af, hvordan ananassen æder dem.

Se mere på FysikKemifaget hos Clio, klik her

Novelle konkurrence - store præmier på højkant


onsdag den 24. august 2016

Skolernes Motionsdag

Årets tema: Bolden i fokus 
Fredag den 14. oktober 2016.

Herunder finder I 40 forskellige aktiviteter, der har bolden i fokus. Det er aktiviteter I kan lave på Skolernes Motionsdag og som kan varetages af alle skolens lærere og pædagoger. Der er lagt vægt på anderledes aktiviteter, hvor alle elever kan være med. Tjek dem ud og sæt bolden i fokus!


Her finder du de 40 inspirationsaktiviteter.

Skolepædagogen - Opgaver og muligheder i en ny skole

På landsplan er der stor forskel på, hvilken rolle pædagogerne spiller i skolen, og om der overhovedet er plads til dem.
Hvordan sikres det, at skolepædagogerne byder ind med det, de er bedst til? Og hvad ligger egentlig inden for skole- pædagogernes arbejdsområde?


Denne konference giver bud på nogle af de udfordringer, der er forbundet med pædagogernes nye opgaver og rolle i skolen. Her tilbydes et praktisk blik på, hvordan opgaven som pædagog i skolen kan varetages. Oplæggene giver eksempler på, hvordan pædagogers kompetencer bedst muligt sættes i spil og udnyttes for at sikre et blik på de muligheder, den nye folkeskole også betyder for pædagoger.

Tidspunkt: 16. november kl. 9.00 - 16.00
Konferencested: Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
Pris: 2.098,- kr. ekskl. moms pr. deltager. Der ydes 10 % rabat ved 3 tilmeldinger fra samme institution (samlet tilmelding).

Skolen i skyen - Fremtidens læring








Denne konference finder sted d. 8. november 2016, København. Du kan høre Sugata Mitra fortælle om sin forskning inden for uddannelses teknologi. Om, hvordan børn kan organisere deres læring selv, og opnå pædagogiske mål på egen hånd, samt hvordan grupper af børn med adgang til internettet kan lære af sig selv. 

Meget af Sugata Mitras aktuelle forskning bygger på hans Hole in the Wall-eksperiment, som han iværksatte i 1999. Her fik børn fri adgang til en computer indlejret i en mur mellem hans kontor og et indisk slumkvarter i Delhi.

Konferencested: Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center, Falkoner Allé 9, 2000 København F

Pris: 3.198,- kr. ekskl. moms. Der ydes 10 % rabat ved 3 tilmeldinger fra samme institution (samlet tilmelding). Hvis I er mange fra samme kommune, så kontakt os for en særpris.

Tjen penge til klassekassen


Kunne I tænke jer at støtte diabetessagen samtidig med, at I tjener penge til klassekassen?


Det kan I som sælgere af skrabelodder for Diabetesforeningen.

Salgs perioden er fra den 1. september - 11. december 2016.

I får som sælgere 36% i provision af de skrabelodder, I sælger. Dvs. at for hvert solgt lod á 25 kroner, tjener I 9 kroner til klassen. Sælger du på vegne af en klasse er provisionen skattefri.

I bestemmer selv, hvor mange lodder I vil forsøge at sælge. I kan i hele salgsperioden bestille flere skrabelodder og dem I ikke får solgt, skal I returnere ved periodens slutning.

onsdag den 17. august 2016

SALAAM Filmfestival

Salaam Film & Dialog er filmtilbud til skoler og ungdomsuddan-nelser, der stiller skarpt på kulturmødet og det globale ansvar, både i det moderne, flerkulturelle samfund i Danmark og i den globale sammenhæng. Salaam betyder fred i store dele af verden.
Se mere på salaam.dk
Og få programmet her

Filmfestivalen "Rosa" for børn

Filmfestivalen præsenteres af Børnekulturfestivalen i samarbejde med Nordisk Film, Blockbuster, RO's Torv og Kolding Storcenter.
I år er det emnet MOBNING, I skal tage under kærlig behandling. Hvordan I gør, er helt op til jer. Bare I laver en film om emnet og følger de regler, der er ridset op her.

Læs programmet her og lad klassen være en del af denne
filmoplevelse, hvor der er fine præmier til vinderne i alle kategorier.

DEADLINE: Sidste frist for indsendelse af film er den 10. oktober 2016 kl. 12. Det er gratis at være med.

Verdenstimen

Børn og unge i hele verden lærer om FN´s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Inden vi når år 2030 skal fattigdom være historie, og vi skal leve i en mere lige verden. Verdens ledere er blevet enige om 17 Verdensmål, som alle lande skal nå – også Danmark.
Verdensmålene er den hidtil mest ambitiøse plan for hele kloden: I 2030 skal alle børn vokse op i en verden uden sult og fattigdom, hvor alle er lige, og klimaet og naturen har det godt. Danske børn og unge skal kende planen. Den har nemlig stor betydning for den verden, de vokser op i. Og vi kan alle sammen være med til at sikre, at vi kommer i mål.
Læs mere her og her

BOGFORUM

BogForum afholdes 11. - 13. november i Bella Center.
Mød de forfattere, I læser i skolen
BogForum inviterer dansklærere med klasser til at besøge bogmessens 3 nye skolescener fredag 11. november.

Mød de mest læste danske børne- og ungdomsbogsforfattere. Fælles Mål for danskfaget og skolereformens krav om Åben Skole er imødekommet.

Tilmeld jer nu og gør mødet til en del af dansk-undervisningen.
Bestil billetter til dine klasser allerede nu og spar 30%.
Begrænset adgang. Bestil billetter HER

Gruppepris for en klasse inkl. 2 lærere: kun 350 kr. hvis du bestiller inden 22. august. Efter 23. august er prisen 500 kr.

onsdag den 10. august 2016

LæseRaketten flyver til Sydsudan

I 2017 rejser LæseRaketten til Sydsudan i Østafrika. Vi møder blandt andet børn, der er flygtet og lever som internt fordrevne i en flygtningelejr. Bogen indeholder desuden nyskrevne skønlitterære historier fra kendte forfattere.
Sidste frist for tilmelding er 1. november 2016.
Tilmeld dine klasser her
Læs om materialet her

Start skoleåret med tema om OL i Rio

Fri adgang til hele educas.com

I uge 32-33 skyder vi skoleåret i gang med en gevaldig sambafest: Der er fri adgang til Educas under hele vores OL i Rio-tema.
Der ligger over 70 OL-opgaver og temasider klar, og så supplerer vi naturligvis dagligt med flere opgaver om aktuelt OL-stof.

"Hvis jeg var med i OL ..." - "Olympiske traditioner" - "Doping til OL" - "Women in the Olympic Games",  "München 1972: Das Attentat" - "Skal eSport med?"

Opgavetitlerne spænder vidt, for temaet omfatter materiale til både indskoling, mellemtrin og udskoling i fagene dansk, engelsk, tysk, idræt, historie, samfundsfag og matematik.

Den Danske Model - Gratis undervisningsmateriale

Den Danske Model er en undervisningshjemmeside, hvor du kan lære om organiseringen af det danske arbejdsmarked.
Du kan arbejde med forskellige temaer: Septemberforliget, Det globale arbejdsmarked, Ungejob, Organisering, Socialt ansvar, Overenskomst og Supplerende materiale
Lærervejledning findes på biblioteket

Skolernes Motionsdag

Fredag den 14. oktober 2016.
Årets tema: Bolden i fokus
Her finder du 40 inspirationsaktiviteter.

Det er aktiviteter I kan lave på Skolernes Motionsdag og som kan varetages af alle skolens lærere og pædagoger. Der er lagt vægt på anderledes aktiviteter, hvor alle elever kan være med. Tjek dem ud og sæt bolden i fokus!

onsdag den 3. august 2016

Årsplaner for Alineas portaler

Alineas årsplanerne kan du finde på dit fags portalforside.
Klik her: http://portal.alinea.dk/

Oprettelse af årsplaner i Gyldendal

Instruktionsvideo til skolelærere.
Lav en årsplan der nemt viser oversigt og mål.
Gå på mit Gyldendal her: http://mitgyldendal.dk

Link til årsplaner fra Clio

Grundprincipper i Clio's årsplaner, og kom i gang tips - klik her


Se oversigt og forslag til årsplaner her.

Husk at det kun er en del af disse vi abonnerer på.
Du har modtaget en oversigt over vores digitale læremidler på intra, det er et excel ark, - så måske skal du åbne det i Mac'en.

Naturens Dag

Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforenings og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser. Formålet er at åbne naturen for børn og voksne.  
Naturens Dag/uge for skoler og institutioner ligger i uge 36 - fra den 5.9. til den 9.9. Temaet bliver: "Natur uden alder". 

Se meget mere her 
Alle tilmeldte får tilsendt en gratis pakke med inspiration og materialer.

onsdag den 6. juli 2016

Magasinet om Læring

Så er 6. nummer i 2016 af Magasinet om Læring i luften. Der er fokus på læring under pres. En lille gruppe af ildsjæle står bag det nye magasin om læring, til glæde og gavn for ledere, lærere og pædagoger i folkeskoler, SFO´er og dagsinstitutioner.

Det digitale magasin handler om læring i dagligdagen, med særligt fokus på børn i aldersgruppen fra 5 - 12 år.

Tilmeld dig her, hvis du ønsker at modtage det i indbakken.
Læs det her

onsdag den 29. juni 2016

Skoletjenesten på GeoCenter Møns Klint

Et besøg på GeoCenter Møns Klint giver både oplevelser, udfordringer, sved på panden og faglighed under huden.
Vi har en række undervisningstilbud til geografi, biologi, natur/teknik, idræt mv. Tilbudene er tilpasset de forskellige klassetrin og inkluderer jeres egen naturvejleder under besøget.

Læs om de forskellige undervisningstilbud på moensklint.dk

Alle vores undervisningstilbud til folkeskolen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles mål. Se under de enkelte forløb hvilke delmål som undervisningen understøtter.

Bag for en Sag og støt Børnetelefonen

AFHOLDES D. 13. OKTOBER 2016!

Træk i forklædet og vær med til årets Bag for en Sag, hvor børn bager og sælger bagværket til fordel for Børns Vilkårs arbejde med BørneTelefonen. 
Bag, når det passer jer. Bag for en Sag finder officielt sted d. 13. oktober i institutioner og skoler landet over, men I kan også vælge at afholde dagen på et andet tidspunkt, hvis det passer jer bedre. 
Tilmeld jer allerede nu og få et gratis bagekit

Tilmeld jer på www.bagforensag.dk hvor I kan læse mere om projektet og bagekittet samt finde inspiration til bageopskrifter. 

onsdag den 22. juni 2016

Kom og se dit hjerte banke og lær om angstens kolde sved!

Det er menneskenes og dyrenes hjerter og hjerner, der bliver vendt og drejet, skilt ad og vist tæt på i Science på Frederiksberg 2016.

Kom og få pirret jeres nysgerrighed på naturfag, når Zoo viser, hvordan angst påvirker kroppens hjerterytme og hjernesvingninger. Og når vi udfordrer jer til en løbetur, hvor I kan se, hvordan jeres eget hjerte banker, når I løber. Det er blot to af mange spændende og lærerige naturfaglige oplevelser, vi laver for jer under årets tema Hjerte & hjerne.

Naturvidenskabsfestivalen går i luften i uge 39, hvor der tirsdag til torsdag fra kl. 9-11 og igen fra kl. 12-14 er fuld fart på. Traditionen tro fyrer science-folkene den af på scenen med deres farverige Science Show.

For 1.– 9. kl. på Institut for Skole og Læring, Nyelandsvej 27-29.

Skynd jer at tilmelde jer på www.phmetropol.dk/science - det er først til mølle. Du kan også tilmelde dig vores event på Facebook.

Har du spørgsmål til arrangementet så kontakt os på thpi@phmetropol.dk eller livi@phmetropol.dk.