onsdag den 27. september 2017

Svampedag

Hop i gummistøvlerne og tag med når Gladsaxe Kommune inviterer på svampejagt 14. oktober kl. 13-17 i Aldershvile Skov.
Grønt IDÈcenter  inviterer til svampejagt med kyndig vejledning af svampeekspert Henrik Mathiassen.
Mødepunkt: kl. 13 lørdag 14. oktober med mødepunkt ved Bagsværd rostadion. Der vil være pile som guider dig til mødepunktet. (GPS-koordinater 55.773462, 12.441099)
Ved mødepunktet kan man få en kop varmt at lune sig på.
Svampequiz: Efter at være gået på opdagelse i skovbunden og blevet kloge på svampe, vil dagen byde på en quiz om svampe, hvor der udloddes præmier til de tre bedste.
Medbring kurv og kniv.

onsdag den 20. september 2017

Lærerens Dag 5. oktober - vær med!

I over 100 lande fejres Lærerens Dag 5. oktober.
Fokus er på lærerens vitale rolle både som underviser, men også som medvirkende til at udvikle aktive medborgere i et moderne samfund. Lærerens Dag er også med til at sætte fokus på, at uddannelse er en fundamental menneskeret.
laererdag.dk finder du materialer og inspiration til fejring af dagen. Del gerne fotos fra jeres fejringer med #lærerensdag på Facebook og Instagram.

onsdag den 13. september 2017

ELSK DIG SELV

Mediekonkurrence for Skoler 2018: Elsk dig selv – krop og idealer
Fra uge 9-12 får 6. til 10. klasse landet over mulighed for at dykke ned i de journalistiske genrer og agere nyhedsredaktion med krop og idealer som omdrejningspunkt. Eleverne vælger selv, om de vil deltage i konkurrencen med en avis eller et nyhedssite. Log ind og tilmeld dig og din klasse.

Tilmeldingen er åben  til og med fredag den 2. februar 2018.
Husk: Du kan lave skoleavis med Newsdesk hele året Se her

VERDENSTIMEN

VÆR MED, NÅR BØRN OG UNGE OVER HELE KLODEN LÆRER OM VERDENSMÅLENE
Alle verdens lande har sammen vedtaget den mest ambitiøse plan for kloden nogensinde: 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.
I 2030 skal børn og unge vokse op i en verden uden sult og fattigdom, hvor alle er lige, og naturen og klimaet har det godt.

Millioner af børn, unge og lærere over hele verden er med til at sikre, at vi når det. Du og din klasse kan også være med!
En enkelt lektion, en temadag eller en hel uge om verdens udfordringer og løsninger – det er helt op til dig.

Her kan du finde gratis undervisningsmaterialer og aktiviteter målrettet forskellige fag og klassetrin.