onsdag den 14. november 2018

3 forskellige juleforestillinger på Zangenbergs Teater

Nisselist og Troldefis 
Fra 4 år   d. 27 nov. - 9 dec. 
Distræte Ole Opfindersen har fået til opgave at levere julesne, for
ellers kan julemandens kane ikke lette. Men det går ikke så godt.
Undervejs forstyrres han af en påtrængende hjælpenisse, som har
forvandlet sig til en frø, fordi han er træt af, at den magelige julemand
udnytter hans arbejdskraft. Så han gemmer sig på loftet hos Ole
Opfindersen – og sammen finder de ud af, hvorfor julesneen ikke vil falde.

Denne julekomedie emmer af Flemming Qvist Møller og Nulles helt
specielle og fanden-i-voldske stil.  
Aske's jul 
Fra 6 år  D. 16 dec.

Hvad handler julens sange egentlig om?
Hvordan kan man pynte et træ med EN rosin!, som man ikke må røre?
Hvordan kan en rose skyde? – og så endda op af den frosne jord?
Hvilket loft er det egentlig nissen sidder på med sin julegrød?
Tag med Aske Ebbesen på en vild julehistorie, om barnets syn på julens magi.

http://https://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/askes-jul-2/

God jul, Cirkeline 
Fra 3 år  d.11 - 22 december

Det er juleaften tidligt om morgenen. Cirkeline sidder i sin tændstiksæske og kigger ud på stjernerne. Sådan begynder juleeventyret om Cirkeline og hendes musevenner, Frederik og Ingolf, som kaster sig ud i juleforberedelserne. Gaver skal pakkes ind, hjerter flettes, og så skal der også være plads til at synge og lege.Senere drager de tre venner ud i skoven efter juletræet. Det er koldt, og sneen falder hvid. I skoven møder vi den skurkagtige kat, de sjove skovnisser, og sidst, men ikke mindst, snemusen Knud med den røde tud. Og så bliver det endelig juleaften.

http://https://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/god-jul-cirkeline/

Vinderen af Orlaprisen 2018

Børnene har nomineret. Der er blev udvalgt og stemt titusindvis af gange.  Vi kan nu endelig afsløre vinderne.
Flotteste bog at kigge i: Mirja – Drømmestenen af Gunvor Ganer Krejberg og illustrationer af Rebecca Bang Sørensen.
Bedste bog jeg blev klogere af: Guide til piger af Sabine Lemire
Bogen der fik mig til at grine: Bubbi – den talende hund af Morten Münster og Merlin P. Mann
Den mest spændende bog, jeg har læst: Hitman 1 af Peter Krogholm
Orlas Ærespris gik til Josefine Ottesen for sit brede forfatterskab.

Skolens Læringscenter har bestilt bøgerne.

Se mere her

Gulve og geometri Thorvaldsens Museum

Undersøg museets smukke gulve, og løs de geometriske gåder på tegneark.
Man fornemmer det allerede udenfor. Men når man træder ind i Thorvaldsens Museum, kommer de smukke og farvestrålende rumudsmykninger alligevel bag på de fleste. Vægge, lofter og gulvene fascinerer ikke mindst børnene.
Vi har lavet fire tegneark, der hjælper jer til at løse gulvenes geometriske gåder. Tegnearkene kan bruges i forskellige faglige sammenhænge. De kan f.eks. inddrages i forbindelse med et undervisningsforløb i billedkunst, matematik eller håndværk og design.

29/10/18 - 30/06/19, Varighed: 1 time, Pris: Gratis
1 gratis tegneark pr. elev ved forudbestilling.
Max 28 deltagere

Se mere her

Det Mytologiske Væsen - i kunsten, arkitekturen og dig

Den Frie inviterer på en workshop om mytologiske væsner, som tager afsæt i den aktuelle udstilling, ’Grotta Profunda Approfondita’, af Pauline Curnier Jardin og Den Frie Udstillingsbygning egen bygning.
Vi går nysgerrigt og legende til emnet gennem en dialogbaseret og praktisk workshop. Eleverne vil blive introduceret til mytefortællingen og præsenteres herigennem for forskellige mytologiske væsener. Vi undersøger forbindelsen mellem mennesker og dyr og i relation til dette form og betydning, for til sidst at perspektivere dette til elevernes egen hverdag.
Se mere her.

Tidspunkt: 29/10/18 - 06/01/19, Varighed: 2 timer
Pris: 650 kr.   Max deltagere: 30 deltagere

Jule-gyotaku

Lav smukke og detaljerede aftryk af fisk og brug dem som årets julegave. Gyotaku er en traditionel japansk metode til at lave fisketryk. Metoden kendes fra midten af 1800-tallet.
Gyotaku er meget simplet og hurtigt, resultatet er som regel flot og man kan nemt arbejde med at forfine teknikken. Eleverne laver selv fisketryk i undervisningslokalet. Egner sig også til specialklasser.
Medbring gerne jeres egne muleposer, t-shirts etc. som I kan lave fisketryk på. Det bedste resultat får I ved tryk på hvidt stof.

Bemærk! Udbydes kun d. 5. og 12. december 2018.
Book forløbet her.