onsdag den 30. maj 2018

Lær børn om brand - materialerne kan bestilles fra 1. juni 2018

Sæt brandforebyggelse på skemaet på jeres skole i uge 40!

Den 1. juni 2018 åbner Beredskabsstyrelsen for den årlige bestilling af undervisningsmaterialer til uge 40, hvor mange skoler sætter fokus på brandforebyggelse.
 TrygFonden og Beredskabsstyrelsen tilbyder to forskellige sæt af undervisningsmaterialer, dels ”Lær om brand”, der henvender sig til brug i 0. og 1. klasse, dels ”Ild - en farlig ven”, der er målrettet eleverne i 4. og 5. klasse. Forsøgsspanden følger med bestillingen pr. skole, der bestiller materialet ”Lær om brand”.

Materialerne er gratis, kan bestilles så længe lager haves.
Leveres 1-2 uger før uge 40.

Bestilling er mulig via Beredskabsstyrelsens hjemmeside fra den 1. juni 2018. Det vil være en stor hjælp for os, hvis jeres skole afgiver én samlet bestilling.

En oversigt over de kommunale brandvæsener findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar