onsdag den 23. januar 2019

Uge Sex

Du kan stadig nå at tilmelde dig Uge Sex 2019! Alt du skal gøre er at logge ind på www.underviserportal.dk/grundskole og opdatere dine oplysninger med de klasser, du vil tilmelde.

Vær med, når skoler over hele landet sætter fokus på GRÆNSER
Uge Sex 2019 stiller skarpt på grænser og grænseoverskridelser i forhold til krop, køn og seksualitet. Undervisningsmaterialet har fokus på at udvikle børn og unges kompetencer til at mærke deres egne og andres grænser og kunne respektere dem.

Arbejdet med grænser lægger både op til, at det kan være positivt at udfordre sine grænser, for eksempel i forhold til at tage initiativ til et kys. Men der er også fokus på, hvad man kan gøre, hvis man har overskredet sine egne eller andres grænser, og hvordan man kan handle i situationer, hvor man ser andre få overskredet deres. Tre helt nye alderssvarende forløb til indskoling, mellemtrin og udskoling ligger klar til download.
Læs mere om årets tema

Særligt tilbud til 9. og 10. klasse
I samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd er der desuden udviklet et særligt undervisningsmateriale til 9. og 10. klasse, som blandt andet har fokus på, at eleverne opnår viden og handlekompetencer i forhold til overskridelse af grænser i relationer og seksuelt. 
Hent materiale 0.-3- klasse
Hent materiale 4.-6. klasse
Hent materiale 7.-9. klasse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar