onsdag den 29. august 2018

Søens Dag

Søndag 9. september kl. 13 på Radiomarken ved Natur- og Sejlklubben, Valdemar Poulsens vej afholder kommunen arrangementet Søens Dag.
Igen dette år deltager mange frivillige fra Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe i afviklingen af en del af Søens Dag – nærmere bestemt Naturudfordringen. Selv om naturen hele tiden byder på nyt, så har vi igen i år fornyet os lidt, så kom og prøv. Blandt deltagerne trækkes der lod om en børne-naturrygsæk med lidt udstyr til at se nærmere på den nære natur.

Vi håber, at mange familiegrupper igen vil deltage og lære mere om livet i Bagsværd Sø og dens omgivelser.

onsdag den 22. august 2018

Om Aktiv Året Rundt

Så er det atter tid til at sætte fokus på sundhed og bevægelse.
Årets tema: "ZigZag"
Sundhedsugerne er en lærerig konkurrence om sundhed for alle i 0.-10. klasse. Gennem årets tema ”ZigZag” er der fokus på sjove, skæve og sunde oplevelser til alle børn.

Målet for Sundhedsugerne er, at elever på alle niveauer får sundere vaner på en positiv, sjov og skør måde. Der er flotte og gratis materialer til både elever, lærere og familier. Det er nemt at være med, og du bestemmer selv, i hvilket omfang du vil deltage med din klasse. Alle tilmeldte lærere får materialet sendt direkte til skolen.

Tilmeld jer her

Skolestart = skoleskak!

TILMELD JER SKOLERNES SKAKDAG 2019 NU! 

Billedresultat for skoleskak


Gladsaxedagen

Lørdag 25. august 2018 kl. 13 er det Gladsaxedag ved Rådhuset!

I Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe sætter vi ved den lejlighed fokus på flere aspekter af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
Besøg vores stand og få øjnene op for hvad netop du kan gøre lokalt. Du kan se, hvordan du kan dyrke bæredygtigt, teste dig selv med hensyn til forbrugsvalg med forskellige miljøeffekter, deltage i quizzen (der er en flot præmie) og få en snak med de aktive om, hvad du i øvrigt kan gøre.

I år satser vi endda på, at du kan få testet, hvor ”grøn” du er i forhold til Verdensmålene, – og på hvilke områder du med fordel kan gøre en indsats. Der er en Verdensmål/SDG-pin til de første 10 deltagere i testen.  – se blot efter vindmøllen.

Se mere lige her.

onsdag den 15. august 2018

Kampagne: Pas på teenagerne i trafikken

Skolerne er startet op igen efter sommerferien, og vi sætter nu fokus på de 13-16-årige skoleelever, da det er dem, der oftest kommer til skade i trafikken.

Kampagnen 'Teenager i trafikken' kører fra 13. august til 9. september med bl.a. kampagnefilm i TV, politikontrol på skoleveje og plakater ved skolerne.
Brug den gratis kampagnepakke til 8. - 9. klasse. Før sommerferien modtog alle deltagende skoler en fysisk pakke med bl.a. lærervejledning til den danske spillefilm 'Mens vi lever' og flyer for vores nye tilbud Sikker Trafik To Go. 

Tilmeld din udskolingsklasse Sikker Trafik To Go

Find filmen 'Mens vi lever', lærervejledning og opgaver her

B-siden. Hør en tidligere indsat og en fængselsbetjent fortælle deres historier om livet i fængslerne

B-siden er en sammenslutning af personer som til dagligt har sin gang i miljøer, hvor folk mistrives. Det kan være på grund af kriminalitet, misbrug, mobning eller en anden kultur. Mød de mennesker som dagligt har en hård kamp med sig selv om at kunne leve det gode liv.
Mød en tidligere indsat og en fængselsbetjent fortælle deres egne historier om livet i fængslerne og kriminaliteten bag.

B-siden
www.b-siden.com   Tlf. 24 66 07 17

Cool uden røg

Lad dig ikke inspirere af andres rygning – bliv i stedet inspireret af menneskers mål, kampe og personlighed.
Vi præsenterer derfor nye ambassadører, som alle er på vej frem inden for deres felt. Kampagnen tager udgangspunkt i korte film, hvor ambassadørerne hver især taler om, hvad inspirerer der dem, og hvad der er cool for dem.

Årets ambassadører
* Carla Mickelborg, blogger og YouTuber
* Nicolas Dalby, MMA-fighter
* Thomas & Kasper, ARKK Copenhagen
* Mathias Zanka Jørgensen, prof. fodboldspiller
I 2015 satte Kræftens Bekæmpelse et hemmeligt socialt eksperiment i gang med #slikkepind. Ideen var at tage noget så banalt som en slikkepind og gøre den interessant. For grunden til at cigaretter har fået et ry for at være cool er, at de sidder i mundvigen på de rigtige mennesker. Slikkepindene dukkede op alle mulige steder - især på sociale medier blandt flere kendte mennesker. Det gav en masse omtale, som blev efterfulgt af en landsdækkende kampagne, hvor 13 ambassadører fra forskellige områder deltog. Kampagnen sagde i alt sin enkelthed, at det ikke er rygning, der gør en person interessant - det er den, man er og især det, man kan.

Kampagnen havde stor effekt. Flere tusinde unge gik i gang med et rygestop med hjælp fra app’en XHALE.
Tilmeld jer her
Læs mere her