onsdag den 22. juni 2016

Kom og se dit hjerte banke og lær om angstens kolde sved!

Det er menneskenes og dyrenes hjerter og hjerner, der bliver vendt og drejet, skilt ad og vist tæt på i Science på Frederiksberg 2016.

Kom og få pirret jeres nysgerrighed på naturfag, når Zoo viser, hvordan angst påvirker kroppens hjerterytme og hjernesvingninger. Og når vi udfordrer jer til en løbetur, hvor I kan se, hvordan jeres eget hjerte banker, når I løber. Det er blot to af mange spændende og lærerige naturfaglige oplevelser, vi laver for jer under årets tema Hjerte & hjerne.

Naturvidenskabsfestivalen går i luften i uge 39, hvor der tirsdag til torsdag fra kl. 9-11 og igen fra kl. 12-14 er fuld fart på. Traditionen tro fyrer science-folkene den af på scenen med deres farverige Science Show.

For 1.– 9. kl. på Institut for Skole og Læring, Nyelandsvej 27-29.

Skynd jer at tilmelde jer på www.phmetropol.dk/science - det er først til mølle. Du kan også tilmelde dig vores event på Facebook.

Har du spørgsmål til arrangementet så kontakt os på thpi@phmetropol.dk eller livi@phmetropol.dk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar