onsdag den 20. april 2016

Værkstedsugen - LAD DET GRO

24. maj 2016 - 26. maj 2016.
I forskellige værksteder i Zoos centralhave kan du, som lærer, lade eleverne gå på opdagelse i de forskellige dyregrupper: fugle, krybdyr, padder, pattedyr og insekter. 
  • Bliv nysgerrig på fuglenes univers, når vi kigger på danske fugle. Vi undersøger antallet af arter, hvad der gør dem forskellige, og hvordan og hvor de lever. Vi kigger også nærmere på, hvordan fugle ser ud indeni. 
  • Få et indblik i Zoos naturbevarelsesprojekt for frøer og tudser. Se og hør om de danske krybdyr, og bliv klogere på, hvordan de overlever vinteren. 
  • Kig nærmere på de danske pattedyr. Find ud af, hvem der æder hvem, se og mærk på skind og kranier, og hør om, hvordan man ved hjælp af fotofælder kan få et indblik i dyrenes verden. 
  • Mød de mindste og de fleste, nemlig insekterne, og lad kreativiteten gro, når I bygger jeres eget insekthotel. Oplev også nogle af de mærkeligste skabninger fra livet under vandet, og bliv imponeret over insekternes mangfoldige arter. 
Værkstedsugen har åben tirsdag-torsdag kl. 10-12.30 og finder sted i Centralhaven foran Zoolab. Tilmelding er ikke nødvendig.
Deltagelse i værkstedsugen er gratis, når entre til Zoo er betalt.
For yderligere information skriv til lob@zoo.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar